|
Spiros Vesterdahl Divaris
Freelance journalist in the areas of film, wine and reviewer of scholar journals.
Many years experience in Human rights and the Rule of law.
Active in the International Security Studies
Committed to the Communication Age
zara
Pay tribute and hommage to the contribution of Konstantinos Lazarakis and his book: The wines of Greece, Mitchell Beazley,2005, UK.
Zakynthos produces VERDEA, one of the two OKP wines of Greece- the other one being retsina. Traditionally, VERDEA was a dry, oak-aged wine with extremely high alcohol, sometimes exceeding 15,5%, with pale tawny colour. The island produces small quantities of rosé and red wine, although it is sometimes difficult to distinguish the two, as reds can be relatively pale rosé wines can be quite dense in colour and high in tannins.
The most famous variety of Cephalonia is Robola. The only OPAP quality wine designation of the Ionian islands. The Robola of Cephalonia classification applies to specific communes in the southern part of the island, and to vineyard areas with an altitude of 50 mtrs, (164 feet) or higher. Apart from Robola, one of the most important varieties is TSAOUSI, which can be found as a table and a wine grape. A white grape to find around Ionia and Cephalonia is Goustilidi, known as Vostilidi and Goustolidi.
Thiako red and white and Thiniatiko.
PRODUCERS: DIVINO WINES
DOMAINE FOIVOS, Theodore Orkopoulos www.domainefoivos.com
GENTILINI WINERY, www.gentilini.gr
ROBOLA COOPERATIVE, www.robola.gr
SCLAVOS WINES, LIXOURI +30267 109 1930
VITORATOS WINERY, MATZAVINATA, LIXOURI, vinvit@hol.gr
uces VERDEA, one of the two OKP wines of Greece- the other one bein
Sygepl
Sygeplejeleksikon
Denne leksikon definerer begreber som er relevante med forskellige former for sygepleje, sygeplejerskeuddannelsens udvikling og fagets udvikling i øvrigt.
Leksikons opfattelse af sygepleje ses i lyset af den nyeste videnskabelig udvikling in
Sygeplejeleksikon
Denne leksikon definerer begreber som er relevante med forskellige former for sygepleje, sygeplejerskeuddannelsens udvikling og fagets udvikling i øvrigt.
Leksikons opfattelse af sygepleje ses i lyset af den nyeste videnskabelig udvikling indenfor sygeplejen, som er blevet et fag med en bestemt identitet og karakter. Sygeplejen ses her som et humanistisk og samfundsvidenskabeligt kundkabsområde, hvor sygeplejersken og social- og sundhedsassistenten ses som to udøvere af en faglig praksis som befinder sig vist indenfor sygdomsområdet, men hvor deres funktioner og kompetencer er forskellige og udgør to forskellige niveauer.
Denne lsksikon karakteriseres af det historiske overblik omkring sygeplejeudvikling og hvordan sygeplejen initieredes med vågekoner og andet uuddannet plejepersonale i 1800-tallet for at komme ned til den aktuelle udvikling som præges af forskning, evidens, dokumentation og teknologi. Historisk set, er sygepleje et fag som er typisk kvindefag som ikke er egnet til tøssedrenge. Med uddannelsesreformen i 2001, begyndte flere mænd at interessere sig i at blive uddannet som sygeplejersker og det er det er en tendens der fortsætter.
Bogen er opdelt med relevante begreber og et persongalleri som inkluderer både de udenlandske personligheder som har præget fagets udvikling internationalt, men også de navne som har været afgørende for sygeplejeudvikling i Danmark. En stor del af de personreferencer er dedikeret teoretikere som har sat deres præg på teoriudvikling. Denne har bevæget sig i tidens løb væk fra sygeplejen som religiøs gerning og over til en videnskabelig og verdsliggjort praksis, jf. kald på s. 167-169.
Mange af disse teoretikere er kvinder som har beskæftiget sig med teoretiske spørgsmål omkring sygplejens forståelse og dets kerneområde. De er hovedsagligt amerikanske og norske forskere. Nogle af dem er danske, men det er de færreste af dem.
I de store træk skal sygepleje forstås, iflg. bogen, som en videnskabelig praksis hvor relationen og mestring af ressourcer spiller en afgørende rolle. Den seneste udvikling i et dansk sammenhæng er optimering af ophold på et hospital, hvor sengedagene har ikke den samme varighed som før. I bestræbelsen på at effektivisere sygeplejen og gør den tisvarende moderne som en tjenesteydelse som udspringer fra et erhvervsvirksomhed, udgør de kliniske vejledninger de retningslinier som mange sygehusafdelinger skal overholde, hvis de skal nå de mål som er sat fra politisk side. De kliniske vejledninger skal udmunde i et accelereret operationsforløb som skulle resultere i et tilfredsstillende patientforløb. Ordet accelereret operationsforløb, findes ikke i leksikon. Til gengæld findes der en detaljeret gennemgang af patientforløbbegrebet på s. 242.
Denne leksikon beskæftiger sig ikke med en enegyldig definition af sygepleje, men begrebet defineres under lemaet kerneområde på s. 169 og som en bestanddel af mere specifikke former for sygepleje, såsom specialsygepleje, kardiologisk sygepleje, primær, psykiatrisk, fundamentalsitisk sygepleje, traumatologisk, somatisk sygepleje, forebyggelse, gynækologisk sygepleje m.fl.
Bogen angiver ikke en definition af begrebet risikostyring som er et emne som optager sundhedspersonalet meget i den senere tid, heller ikke med begrebet utilsigtede hændelser som beskæftiger sig med de fejl som sker i behandling af indlagte patienter og som drejer sig også om sygeplejerskenes ansvar. Der findes ikke nogen statistik i leksikon om de patientklager som retter sig specifik mod sygeplejersker og det er en mangel fordi der findes få klager som vedrører sygeplejersker. Det juridiske grundalg som regulerer sygeplejerskenes virke er at finde både i emner som sundhedsloven og loven om sygeplejersker på s.319 og 342.
Det danske sundhedsvæsenet sætter mål som udtrykkes ved hjælp af indikatorer som kriterier og standarder. Indikatorerne behandles som en del af emnet sygeplejestandard på s. 350-51, men ikke på selvstændig vis. Bogen beskæftiger sig meget med sygeplejerskeuddannelsen både som et selvstændigt afsnit på s.344-350 og som en del af det danske uddannelsesystem på s. 377-382. Socialhjælper og assistentuddannelsen behandles på s. 302-304. Der bruges alt for meget god spalteplads til emner som kunne evt. behandles på kortere vis. Man kunne måske kombinere emnerne som et indslag. Den økonomiske prioritering af sundehdsvæsenet foretages under emnet sundhedsøkonomisk evaluering som er en fremragende analyse set i forhold til gældende etik. Den skildres på s. 328-332. Professor Keld-Møller Pedersen ville blive meget tilfreds, hvis han læste dette indslag. Der findes ikke en reference til K.M.Pedersen som har haft en så stor indflydelse på de økonomiske profilering af det danske sundhedsvæsen.
Bogen er præget af den humanistiske/filosofiske og samfundvidenskabelig synsvinkel uden at glemme at tage de økonomiske og naturvidenskabelige elementer i brug og definere dem for at vise at forskningsbaseret sygepleje er en sammensætning af teknologiske og håndværksmæssige praktiker som præger sygeplejefaget i dag. Et fag som forsøger at klargøre sin position i nudagens sundhedsvæsenet og i særlig grad på hospitalerne i en magtkamp mod administratorer og læger.
Denne lsksikon karakteriseres af det historiske overblik omkring sygeplejeudvikling og hvordan sygeplejen initieredes med vågekoner og ande
Kvalitetsudvikling
Baggrund
Ordet stammer oprindeligt fra latin hvor qualitas betyder beskaffenhed eller egenskab (Gyldendals Fremmedordbog, 10. udgave, 4. oplag , Gyldendals Boghandel, Nordisk Forlag, 1987).
I nyere tid udvikles der begrebet på baggrund af sociologiske analyser i 1880¢erne. Senere hen ved udbredelse af scientific management med Taylor som hovedrepræsentant (Frederick Winslow Taylor 1856-1915).Taylor lagde stor vægt på at standardisere og specialisere arbejdet - både for arbejdere, formænd og planlæggere - og på betydningen af øget kvalitetskontrol. Sammen med bilfabrikanten Henry Ford, var Taylor blandt dem der bidrog stærkest til udviklingen af den kapitalistiske storindustri.
Efter Taylor, udvikles der teorierne om Total Quality Management ,TQM, i 1980¢erne, hvor personalet styres oppefra og ned. I 1990¢ erne udvikles der teorien om Business Process Re-engineering som styrer de ansatte nedefra og op.
Kvalitetsudvikling i det internationale sundhedsvæsen måles ved Joint Commission on Accreditation of Health Organizations (JACHO), som er den førende kvalitetsorganisation som bliver brugt af Hovedstadens Sygehusfællesskab.
I det danske sundhedsvæsen anvendes der ISO 9000 standarder siden 1990 erne.[1]
Kvalitetsudvikling i et sundhedsmæssigt sammenhænger et udtryk for i hvilken grad et resultat svarer til de mål der stilles. Kvalitetsudvikling ses her som et samfundsvidenskabelig anliggende, hvor problemer i udførelse af sygeplejen identificeres som problemer med forskellige analysemetoder fra samfundsvidenskaberne.
Til måling af kvalitet anvendes der nogle begreber som er væsentlige for forståelsen og anvendelsen af denne, som kriterier, standarder og indikatorer. Disse defineres som: Kriterium er det ideelle mål for kvalitet.
Standard er det acceptable og realistiske mål for kvalitet.
Indikatorer er målbare variable, som danner grundlag for dataindsamling (Kvalitet fra A til Z, s. 47-50).
Det er relevant her at sige at kvalitetsudvikling handler om at løse problemer som er forbundet med sygeplejekvalitet og bidrager i løsning af disse (Kvalitet fra A til Z, kap. 5, s. 41). Standarden repræsenterer den grad af målopfyldelse, som er acceptabel og realistisk. Kriteriet udgør målet for den bedst mulige pleje, der fører til det bedste opnåelig resultat. Kriteriet kan formuleres positivt ("alle skal opnå noget"), eller negativt ("ingen må blive smittet"). Det resultat som fremkommer efter man har anvendt eller udeladt at anvende de ovennævnte formuleringer, betragtes om indikatorer, der først og fremmest viser afvigelser som kan være positive eller negative.
For eksempel:
|
Kriterium |
Standard |
Indikator |
|
Alle patienter har ved udskrivelsen genvundet det ADL-niveau de havde ved indlæggelsen. |
85% har ved udskrivelsen genvundet ADL-niveauet. |
Antallet af patienter der har genvundet ADL-niveau ved udskrivning sammenholdt med antallet af alle udskrevne patienter. |
(Faktorer der påvirker resultatet af et sygdomsforløb-Det Nationale Indikator Projekt, fig. 1, s. 11).
Standarden er det mål, som er viser hvor kvalitetsniveauet befinder sig på et givet tidspunkt og er medvirkende til at fastlægge grænsen mellem det acceptabel og uacceptabel kvalitet. Det betyder også at evidensbaseret sygepleje er patientens værn mod tilfældig sygepleje (Tværfaglige indikatorer og standarder-NIP, s. 16).
Hovedmålet med kvalitetsudvikingsarbejdet er at formulere anbefalinger og løsninger som fremmer kvalitet. Vi som fagpersoner opererer indenfor den politiske-administrative proces som begrænser vores autonomi på baggrund af de ressourcer som står til rådighed. Kvalitetsudvikling er tær forbundet med politik og forvaltning af økonomiske ressourcer. Det er et felt, hvor aktørerne, herunder sygeplejersker, opbygger systematisk og professionel viden i grænselandet mellem videnskab og politik. Det kræver klarsyn når man analyserer mulighederne og begrænsningerne i viden der resulterer i kvalitetssikring, fordi det drejer sig ikke om neutral viden. Det er viden som kan bruges af de politiske beslutningstagere og måden denne viden bruges på, afhænger af den politik som føres i et givet samfund. Derfor er det nødvendigt at den måde viden anvendes på bygger på klare etiske regler.
Overordentligt set, er sundhedsvæsenet en del af den offentlig sektor. I forsøg på at modernisere og effektivisere den, har poltikerne brugt de private virksomheder som modeleksempler, den offentlige sygehusvæsen skal følge efter. Forskellige produktionsfaser og måden de foregår på sygehusene, kunne ligne den produktionsmåde og salgsmetoder som det private erhvervsliv anvender. Det virker nærliggende at anvende successhistorierne fra det private erhvervsliv. De private virksomheds chefer bliver mønstereksempler for chefer og ledere i det offentlige. Den relationspræget ogomsorgsfuld sygepleje kunne risikere at lide store tab, hvis alle eksempler overførtes ukritisk over til den offentlige sektor uden forudgående vurdering .
Forskellen mellem for eksempel hospitalerne og private erhvervsvirksomheder er, at de første arbejder først og fremmest med mennesker, som de forsøger at påvirke med sundhed og forebyggelse for øje. Virksdomhederne ønsker producerer varer som er profitable. Menneskerne eller patienterne er sundhedsvæsenets grundmateriel. Sundhedsvæsenets formål er at beskytte og genvinde disse patienters velfærd og helbred. Disse typer organisationer kaldes for menneske påvirkende organisationer eller human service organizations (Ingela Thylefors, Ledarskap i vård, omsorg och utbildning, Natur och Kultur, Finland 1993).
Bevidstheden om et acceptabel niveau i sygeplejen peger mod service management antagelser, som vil karakterisere en service- og tjenestevirksomhed, herunder hospitalerne. Dens kerne er ledelse, produktion og markedsføring af tjenester. Dårlig service kvalitet betragtes internationalt som et væsentligt problem, både ud fra en kunde/patient- og samfunds perspektiv. Dette har gjort tjenstekvalitet til et aktuelt emne for ledelsen i service virksomheder, private såvel som offentlige. Serviceydelser har nogle særlige kendetegn. I den internationale tjeneste forskning er det påvist at disse kendetegn er at tjenester er immaterielle og består af en serie aktiviteter ("intangibility"), de kan ikke lagres ("perishability"), og de er svært at standardisere ("heterogenity"). Det observeres også, at de samme personer producerer, anvender og markedsfører de tjenester ("inseparability"). Menneske relationer indtager en særlig pladsering ved fremstilling af tjeneste kvalitet.
Tjenesteproduktion handler også om teknologi. Personalet og sommetider patienter kan betjene pcér og elektroniske apparater og det har stor betydning for kvalitetsforbedringen.
Relevante bgreber: kaizen, lean
Nutids sygepleje stammer fra en periode i midten af 1800-tallet hvor de kvinder som havde en vis uddannelse samt en borgerlig baggrund begyndte at beskæftige sig med sygeplejegerning. De var nogle selvstændige individer, som har haft så stor indflydelse på deres samfund og politikerne som ændrede synet på sygeplejerskerne væsentligt. De var betragtet som kvinder der vogtede over samfundsmoralen, men blev kontrolleret af mændene, især lægerne, når det gjalt erhverv. Det er også sådan idag at sygeplejefaget domineres af kvinder. Det der er interessant når man tanker om udvikling i det ledelsesmæssige plan, er det at sidst i det 20. århundrede, er der en ny faktor som kommer frem i lyset og det er ledelse som har en tankegang som inspireres af management principper, og management præges også af mændene og mandlige idealer.
Den nye form for ledelse er dominerende og det betyder at nu er der tre aktører på sygeplejescenen, sygeplejerskerne, lægerne og administratorerne.
Sygepleje forstås her som en del af sundhedsvæsenet som er en del af en virksomhedskultur, som traditionelt, men også aktuelt set, defineres som en størrelse uden gennemslagskraft. De fleste moderne organisationer defineres af en fladere, ikke så hierarkisk organisationsstruktur. Til gengæld, observes der at sundhedsvæsenet defineres som enheder hvor de klassiske, vertikale/lodrette hierarkisk opfattede strukturer stadig findes. Når man læser relevant faglitteratur oplever man at i sygeplejen ikke findes en præcis defineret hierarksik struktur og generelt set har ikke noget rigtig autoritet i sundhedsvæsenets pyramidelignende struktur og stadig opleves som en mindre medspiller når det gælder udøvelse af afgørende indflydelse og lidt indflydelse når beslutninger træffes. For eksempel, har medicinere og managers/erhvervsledere en stor autoritet over ledelsen i en organisation hvor de kan bestemme over mange ting, hvad det angår personale og materielle ressourceforhold. Sygeplejersker har stort set ledelseskompetence omkring sygeplejeproblemer. Det er sjældent de har mulighed for at træffe beslutninger over bredere organisatoriske emner.
På den måde, bliver sygeplejefaget domineret på den ene side af de medicinske lag i sundhedsvirksomhed og på den anden side af administratorerne. I forbindelse med det opleves der diskussionen om djøfisering af det danske sundhedsvæsen.
Selve strukturen har tre aktører som består af sygepleje, medicn og administration. Det ser ud som om der ikke er sket de store ændringer i forhold til de fags magtbalance med hinanden. Selv om sygeplejerskerne er en meget stor personalegruppe, er de faktisk asymetriske i deres magtpostion i forhold til de andre to og er stadig sårbare, når det gælder at finde en ny position i arbejdsdelingen og i særlig grad i besltningsproces. Stadig bemærkes den underkastelse der er i forhold til lægestanden. Der skal nogle nye tiltag for at vinde en anden magtposition i forhold til balancen med de andre to fagrupper. Man skal som sygeplejerske finde metoder hvor opgaver som foretages af lægerne er nu foretaget af sygeplejerskerne.
Et eller andet sted findes der en barrierre som forhindrer kvinderne fra at avancere i det offentlige og private erhvervslivet. De forhindringer findes i organsationer som sundhedsvæsenet og erhvervsvirksomheder hvor den brede basis består af kvinder, mens de højere niveauer er optaget af mænd. Der er modstand fra både det lægelige personale og administratorerne. Det er nødvendigt for sygeplejerkerne at være aktive og forsøge at promovere deres fag og udvikle nogle fremtidige muligheder. Det er vigtigt at være synlig, fordi gennem den faglige kompetence og viljestyrke kan sygeplejerskene måske vinde lidt mere indflydelse og magt til sig selv. Faget opleves det stadig som en hjælpefag ved siden af lægerne mens sygeplejerskerne forsøger at bevæger sig væk fra den tradition, gennem videnskabelig evidens, sygeplejeteorier og forskning. Det er noget som kan blive afgørende for fremtidens sygepleje som skifter fokus og profil hele tiden (Sygeplejefagets ledelsesmæssige dimension, Pedersen og Sølvsten, s.287).
[1] i 1993 indføres den Nationale Strategi for Kvalitesudvikling i det danske sundhedsvæsen
i 1999 Det Na
TRUST YOU?
The Danish author and Russia expert Leif Davidsen made a new glorious presence in the book world by publishing his latest book on Russian society and Putin´s Russia. Publishing date: April 4, 2006.
He describes how a couple from Denmark travels around Russia on a river boat. The man is from Denmark and the woman from Russia. During their trip the woman, Nathalia, disappears and her husband is desperately trying to locate her whereabouts. He places his hope on the local authorities, but to no avail. He finds out, there are not there to help. Instead he finds help and comfort in the company of some other people, like Sasha and Victor, two individuals representing the antipodes of today´s Russia.
On the other hand, he discovers the hidden secrets from his wife s past.
Leif Davidsen depicts a society who develops faster than the in the 1990´s, is more self-secure and confident. But the problems are there. Davidsen sees the situation as one difficult to describe, even though he knows the ways of this society very well. He sees brutality together with a sensitive heart as one of the main components of the Russian character. the same thing the traveller experiences when travelling to places like Brighton Beach, in the outskirts of New York City, where Little Odessa or Little Russia lives in its beauty parlour, where no crime is to be seen, nothing extrovert at least, where most Black Americans have departed and where Russian spirit and shops live closely together. The right place for a sociology project. The vastness of the Russian soul can be seen in the way the two individuals in the novel, Sasha and Victor are facing life, Sasha from his post in the street as a vagrant, seeking for something else than a broken family while Victor has great plans and can replace the authorities . But he has to be careful. He has to avoid challenging Putin´´s principles on political power. People who are unaware of the new situation, they end up in Sibirian cells. It feels like the zarist regime is present again.
Leif Davidsen says that foreigners, find Russia a mysterious place. This country is bedst described when you look at the famous babuschka dolls. You take one out and there is another hidding beneath. There are many realities to face and many faces to look at when the vistor stares at Russia.
One has to mention Leif Davidsen´s research when preparing the story telling. One example is this. At some point the main person in the book, Marcus, the danish man, travels to Japan. What Leif Davidsen did? Not only he read about Japan, but he took a journey to explore the country himself. leif says it was like in the film "Lost in translation". He did not understand a single thing of Japanese culture or language. In the same way as his hero experiences Russia in the book. This is probably the best way to describe modern Russia. You simply do not understand it.
ΛΑЇΦ ΝΤΕЇΒΙΔΣΕΝ ο συγγραφέας που προέβλεψε τις βομβιστικές επιθέσεις της Μαδρίτης
Ο ΕΧΘΡΟΣ ΣΤΟΝ ΚΑΘΡΕΦΤΗ
Για ενα συγγραφέα όπως ο Λάιφ Ντέϊβιδσεν που είναι και δημοσιογράφος με ειδικότητα στις διεθνείς σχέσεις και βαθύς γνώστης του πρώην Ανατολικού μπλοκ λόγω της μακροχρόνιας υπηρεσίας του ως ανταποκριτής της Δανέζικης τηλεόρασης στη Μόσχα, είναι μεγάλος ο πειρασμός να γράψει ένα θρίλλερ που έχει ως αφετηρία τα γεγονότα της 11ης Σεπτεμβρίου 2001 στη Νέα Υόρκη, όταν ιπτάμενοι τρομοκράτες κατέλαβαν τα δυο επιβατηγά αεροπλάνα και τα έριξαν επάνω στο World Trade Center.
Έτσι και τώρα, ο Λ. ΝτεΪβιδσεν έχει δημιουργήσει ένα φοβερά ενδιαφέρον θρίλλερ διεθνούς κλάσεως, το οποίο σ’ αιχμαλωτίζει από την αρχή μέχρι το τέλος. Ένα βιβλίο που δεν μπορείς ν’ αφήσεις από τα χέρια σου μέχρι να το τελειώσεις.
«Ο ΕΧΘΡΟΣ ΣΤΟΝ ΚΑΘΡΕΦΤΗ» είναι ο τίτλος του μυθιστορήματος με κεντρικό πρόσωπο τον Vuk, τον επαγγελματία εκτελεστή, από το προηγούμενο θρίλλερ του Ντέϊβιδσεν ο «Δανός από τη Σερβία» όπου είχε αναλάβει να δολοφονήσει μια διάσημη συγγραφέα. Τον ξανασυναντούμε σε μια εκδρομή με μια ομάδα γιαπωνέζων επιχειρηματιών στις ΗΠΑ που παίζουν paintball. Στις ΗΠΑ ο Vuk έχει εγκατασταθεί μόνιμα και χρησιμοποιεί τις πρώην δολοφονικές του ικανότητες ως ξεναγός για επιχειρηματίες που αναζητούν λίγη ένταση στα σχέδια δράσης τους. Ο Vuk πιστεύει οτι έχει ξεφύγει πια από το παρελθόν του και μπορεί να ζήσει ήσυχα με τη γυναίκα του και τα δυο παιδιά τους. Όμως μια μέρα ο κόσμος αλλάζει όταν τ’ αεροπλάνα καταστρέφουν το World Trade Center. Ξαφνικά, οι αμερικανικές αρχές αρχίζουν να κυνηγούν τους μετανάστες και ο Vuk συλλαμβάνεται.
Εν τω μεταξύ στη Δανία ο πράκτορας των μυστικών υπηρεσιών της Δανίας Περ Τόφτλουντ ηγείται μιας ομάδας που ερευνά και παρακολουθεί πιθανούς ισλαμιστές τρομοκράτες στη Δανία. Ο Τόφτλουντ είναι παντρεμένος με τη δημοσιογράφο Λίζε που παραλίγο να σκότωνε ο Vuk στο «Δανό από τη Σερβία». Όμως δεν τα πάνε καλά μεταξύ τους, γιατί ο Τόφτλουντ είναι γυναικάς και εργασιομανής. Μαθαίνει οτι ο Vuk συνελήφθη στις ΗΠΑ και πρόκειται να εκδοθεί στη Δανία, όμως ξαφνικά πληροφορείται ότι ο Vuk πυροβολήθηκε ενώ προσπαθούσε να δραπετεύσει. Είναι αλήθεια όμως αυτό; Όχι, βέβαια. Οι αμερικανικές αρχές ανακάλυψαν ότι ο Vuk ξέρει κάτι που τους ενδιαφέρει.
Μετά την 11η Σεπτεμβρίου 2001 ο υπουργός Εξωτερικών των ΗΠΑ John Ashcroft διακήρυξε ότι οι ΗΠΑ δίνουν άσυλο σε ανθρώπους που θα τους βοηθήσουν στον πόλεμο κατά της τρομοκρατίας. Και ο Vuk μπορεί να βοηθήσει με πληροφορίες που συνδέουν την Αλ Κάιντα με το Ιράκ του Σαντάμ Χουσεϊν. Έτσι υπόσχονται άσυλο στον Vuk και την οικογένεια του. Κι αυτός ως αντάλλαγμα πρέπει να πάει στη δεύτερη πατρίδα του, τη Δανία, όπου μέσω ενός παλιού συμμαθητή του ισχυρίζεται οτι μπορεί να βρει πληροφορίες για ένα υψηλά ιστάμενο πρόσωπο της Αλ Κάιντα που αποδεικνύει τη σχεση Αλ Κάιντα και Ιράκ.
«Ο Εχθρός στον καθρέφτη» έχει ως θέμα ακριβώς αυτούς που δεν έχουν όνομα. Ο Λ. Ντέϊβιδσεν ξαναφέρνει στη ζωή δυο πρόσωπα από προηγούμενα μυθιστορήματα, τον Σέρβο Βουκ και τον παλιό του εχθρό, το Δανό μυστικό πράκτορα, Περ Τόφτλουντ. Οι δυο πρωταγωνιστές αρχίζουν ο καθένας χωριστά να κυνηγούν τους ίδιους ισλαμιστές τρομοκράτες και το κυνηγητό επεκείνεται από το γκέτο-προάστειο της Κοπεγχάγης, Ίσχοϊ, στη Μαδρίτη της Ισπανίας, όπου μια κρυφή ομάδα της Αλ Κάιντα περιμένει για να χτυπήσει.
Με σχεδόν προφητική ακρίβεια, ο συγγραφέας χτυπάει διάνα, σχετικά με τα τρομοκρατικά γεγονότα που διαδραματίστηκαν στην Μαδρίτη, όπου σκοτώθηκαν 200 άτομα. Και την ίδια εβδομάδα η Δανέζικη αστυνομία συνέλαβε έναν ύποπτο στο Ίσχοϊ, εκεί ακριβώς που διαδραματίζεται και το βιβλίο. (Το βιβλίο εκδόθηκε πριν τα γεγονότα της Μαδρίτης).
«Ο Εχθρός στον καθρέφτη» είναι συγχρόνως διασκεδαστικό και επιστημονικό σχόλιο πάνω στη σύγχρονη εποχή, στο γνώριμο βιρτουόζικο, αλλά και ευχάριστο χαμηλών τόνων στυλ του Λ. Ντέϊβιδσεν. Τα πρόσωπά του ζουν μέσα στις σελίδες και καταφέρνει να τους δώσει αισθήματα, έτσι που να παρουσιάζονται σαν άνθρωποι και όχι σαν πιόνια στη σκακιέρα του πολιτικού παχνιδιού.
tionale råd for Kvalitetsudvikling
TRUST YOU?
The Danish author and Russia expert Leif Davidsen made a new glorious presence in the book world by publishing his latest book on Russian society and Putin´s Russia. Publishing date: April 4, 2006.
He describes how a couple from Denmark travels around Russia on a river boat. The man is from Denmark and the woman from Russia. During their trip the woman, Nathalia, disappears and her husband is desperately trying to locate her whereabouts. He places his hope on the local authorities, but to no avail. He finds out, there are not there to help. Instead he finds help and comfort in the company of some other people, like Sasha and Victor, two individuals representing the antipodes of today´s Russia.
On the other hand, he discovers the hidden secrets from his wife s past.
Leif Davidsen depicts a society who develops faster than the in the 1990´s, is more self-secure and confident. But the problems are there. Davidsen sees the situation as one difficult to describe, even though he knows the ways of this society very well. He sees brutality together with a sensitive heart as one of the main components of the Russian character. the same thing the traveller experiences when travelling to places like Brighton Beach, in the outskirts of New York City, where Little Odessa or Little Russia lives in its beauty parlour, where no crime is to be seen, nothing extrovert at least, where most Black Americans have departed and where Russian spirit and shops live closely together. The right place for a sociology project. The vastness of the Russian soul can be seen in the way the two individuals in the novel, Sasha and Victor are facing life, Sasha from his post in the street as a vagrant, seeking for something else than a broken family while Victor has great plans and can replace the authorities . But he has to be careful. He has to avoid challenging Putin´´s principles on political power. People who are unaware of the new situation, they end up in Sibirian cells. It feels like the zarist regime is present again.
Leif Davidsen says that foreigners, find Russia a mysterious place. This country is bedst described when you look at the famous babuschka dolls. You take one out and there is another hidding beneath. There are many realities to face and many faces to look at when the vistor stares at Russia.
One has to mention Leif Davidsen´s research when preparing the story telling. One example is this. At some point the main person in the book, Marcus, the danish man, travels to Japan. What Leif Davidsen did? Not only he read about Japan, but he took a journey to explore the country himself. leif says it was like in the film "Lost in translation". He did not understand a single thing of Japanese culture or language. In the same way as his hero experiences Russia in the book. This is probably the best way to describe modern Russia. You simply do not understand it.
ΛΑЇΦ ΝΤΕЇΒΙΔΣΕΝ ο συγγραφέας που προέβλεψε τις βομβιστικές επιθέσεις της Μαδρίτης
Ο ΕΧΘΡΟΣ ΣΤΟΝ ΚΑΘΡΕΦΤΗ
Για ενα συγγραφέα όπως ο Λάιφ Ντέϊβιδσεν που είναι και δημοσιογράφος με ειδικότητα στις διεθνείς σχέσεις και βαθύς γνώστης του πρώην Ανατολικού μπλοκ λόγω της μακροχρόνιας υπηρεσίας του ως ανταποκριτής της Δανέζικης τηλεόρασης στη Μόσχα, είναι μεγάλος ο πειρασμός να γράψει ένα θρίλλερ που έχει ως αφετηρία τα γεγονότα της 11ης Σεπτεμβρίου 2001 στη Νέα Υόρκη, όταν ιπτάμενοι τρομοκράτες κατέλαβαν τα δυο επιβατηγά αεροπλάνα και τα έριξαν επάνω στο World Trade Center.
Έτσι και τώρα, ο Λ. ΝτεΪβιδσεν έχει δημιουργήσει ένα φοβερά ενδιαφέρον θρίλλερ διεθνούς κλάσεως, το οποίο σ’ αιχμαλωτίζει από την αρχή μέχρι το τέλος. Ένα βιβλίο που δεν μπορείς ν’ αφήσεις από τα χέρια σου μέχρι να το τελειώσεις.
«Ο ΕΧΘΡΟΣ ΣΤΟΝ ΚΑΘΡΕΦΤΗ» είναι ο τίτλος του μυθιστορήματος με κεντρικό πρόσωπο τον Vuk, τον επαγγελματία εκτελεστή, από το προηγούμενο θρίλλερ του Ντέϊβιδσεν ο «Δανός από τη Σερβία» όπου είχε αναλάβει να δολοφονήσει μια διάσημη συγγραφέα. Τον ξανασυναντούμε σε μια εκδρομή με μια ομάδα γιαπωνέζων επιχειρηματιών στις ΗΠΑ που παίζουν paintball. Στις ΗΠΑ ο Vuk έχει εγκατασταθεί μόνιμα και χρησιμοποιεί τις πρώην δολοφονικές του ικανότητες ως ξεναγός για επιχειρηματίες που αναζητούν λίγη ένταση στα σχέδια δράσης τους. Ο Vuk πιστεύει οτι έχει ξεφύγει πια από το παρελθόν του και μπορεί να ζήσει ήσυχα με τη γυναίκα του και τα δυο παιδιά τους. Όμως μια μέρα ο κόσμος αλλάζει όταν τ’ αεροπλάνα καταστρέφουν το World Trade Center. Ξαφνικά, οι αμερικανικές αρχές αρχίζουν να κυνηγούν τους μετανάστες και ο Vuk συλλαμβάνεται.
Εν τω μεταξύ στη Δανία ο πράκτορας των μυστικών υπηρεσιών της Δανίας Περ Τόφτλουντ ηγείται μιας ομάδας που ερευνά και παρακολουθεί πιθανούς ισλαμιστές τρομοκράτες στη Δανία. Ο Τόφτλουντ είναι παντρεμένος με τη δημοσιογράφο Λίζε που παραλίγο να σκότωνε ο Vuk στο «Δανό από τη Σερβία». Όμως δεν τα πάνε καλά μεταξύ τους, γιατί ο Τόφτλουντ είναι γυναικάς και εργασιομανής. Μαθαίνει οτι ο Vuk συνελήφθη στις ΗΠΑ και πρόκειται να εκδοθεί στη Δανία, όμως ξαφνικά πληροφορείται ότι ο Vuk πυροβολήθηκε ενώ προσπαθούσε να δραπετεύσει. Είναι αλήθεια όμως αυτό; Όχι, βέβαια. Οι αμερικανικές αρχές ανακάλυψαν ότι ο Vuk ξέρει κάτι που τους ενδιαφέρει.
Μετά την 11η Σεπτεμβρίου 2001 ο υπουργός Εξωτερικών των ΗΠΑ John Ashcroft διακήρυξε ότι οι ΗΠΑ δίνουν άσυλο σε ανθρώπους που θα τους βοηθήσουν στον πόλεμο κατά της τρομοκρατίας. Και ο Vuk μπορεί να βοηθήσει με πληροφορίες που συνδέουν την Αλ Κάιντα με το Ιράκ του Σαντάμ Χουσεϊν. Έτσι υπόσχονται άσυλο στον Vuk και την οικογένεια του. Κι αυτός ως αντάλλαγμα πρέπει να πάει στη δεύτερη πατρίδα του, τη Δανία, όπου μέσω ενός παλιού συμμαθητή του ισχυρίζεται οτι μπορεί να βρει πληροφορίες για ένα υψηλά ιστάμενο πρόσωπο της Αλ Κάιντα που αποδεικνύει τη σχεση Αλ Κάιντα και Ιράκ.
«Ο Εχθρός στον καθρέφτη» έχει ως θέμα ακριβώς αυτούς που δεν έχουν όνομα. Ο Λ. Ντέϊβιδσεν ξαναφέρνει στη ζωή δυο πρόσωπα από προηγούμενα μυθιστορήματα, τον Σέρβο Βουκ και τον παλιό του εχθρό, το Δανό μυστικό πράκτορα, Περ Τόφτλουντ. Οι δυο πρωταγωνιστές αρχίζουν ο καθένας χωριστά να κυνηγούν τους ίδιους ισλαμιστές τρομοκράτες και το κυνηγητό επεκείνεται από το γκέτο-προάστειο της Κοπεγχάγης, Ίσχοϊ, στη Μαδρίτη της Ισπανίας, όπου μια κρυφή ομάδα της Αλ Κάιντα περιμένει για να χτυπήσει.
Με σχεδόν προφητική ακρίβεια, ο συγγραφέας χτυπάει διάνα, σχετικά με τα τρομοκρατικά γεγονότα που διαδραματίστηκαν στην Μαδρίτη, όπου σκοτώθηκαν 200 άτομα. Και την ίδια εβδομάδα η Δανέζικη αστυνομία συνέλαβε έναν ύποπτο στο Ίσχοϊ, εκεί ακριβώς που διαδραματίζεται και το βιβλίο. (Το βιβλίο εκδόθηκε πριν τα γεγονότα της Μαδρίτης).
«Ο Εχθρός στον καθρέφτη» είναι συγχρόνως διασκεδαστικό και επιστημονικό σχόλιο πάνω στη σύγχρονη εποχή, στο γνώριμο βιρτουόζικο, αλλά και ευχάριστο χαμηλών τόνων στυλ του Λ. Ντέϊβιδσεν. Τα πρόσωπά του ζουν μέσα στις σελίδες και καταφέρνει να τους δώσει αισθήματα, έτσι που να παρουσιάζονται σαν άνθρωποι και όχι σαν πιόνια στη σκακιέρα του πολιτικού παχνιδιού.
Nekrolo
Nekro
TRUST YOU?
The Danish author and Russia expert Leif Davidsen made a new glorious presence in the book world by publishing his latest book on Russian society and Putin´s Russia. Publishing date: April 4, 2006.
He describes how a couple from Denmark travels around Russia on a river boat. The man is from Denmark and the woman from Russia. During their trip the woman, Nathalia, disappears and her husband is desperately trying to locate her whereabouts. He places his hope on the local authorities, but to no avail. He finds out, there are not there to help. Instead he finds help and comfort in the company of some other people, like Sasha and Victor, two individuals representing the antipodes of today´s Russia.
On the other hand, he discovers the hidden secrets from his wife s past.
Leif Davidsen depicts a society who develops faster than the in the 1990´s, is more self-secure and confident. But the problems are there. Davidsen sees the situation as one difficult to describe, even though he knows the ways of this society very well. He sees brutality together with a sensitive heart as one of the main components of the Russian character. the same thing the traveller experiences when travelling to places like Brighton Beach, in the outskirts of New York City, where Little Odessa or Little Russia lives in its beauty parlour, where no crime is to be seen, nothing extrovert at least, where most Black Americans have departed and where Russian spirit and shops live closely together. The right place for a sociology project. The vastness of the Russian soul can be seen in the way the two individuals in the novel, Sasha and Victor are facing life, Sasha from his post in the street as a vagrant, seeking for something else than a broken family while Victor has great plans and can replace the authorities . But he has to be careful. He has to avoid challenging Putin´´s principles on political power. People who are unaware of the new situation, they end up in Sibirian cells. It feels like the zarist regime is present again.
Leif Davidsen says that foreigners, find Russia a mysterious place. This country is bedst described when you look at the famous babuschka dolls. You take one out and there is another hidding beneath. There are many realities to face and many faces to look at when the vistor stares at Russia.
One has to mention Leif Davidsen´s research when preparing the story telling. One example is this. At some point the main person in the book, Marcus, the danish man, travels to Japan. What Leif Davidsen did? Not only he read about Japan, but he took a journey to explore the country himself. leif says it was like in the film "Lost in translation". He did not understand a single thing of Japanese culture or language. In the same way as his hero experiences Russia in the book. This is probably the best way to describe modern Russia. You simply do not understand it.
ΛΑЇΦ ΝΤΕЇΒΙΔΣΕΝ ο συγγραφέας που προέβλεψε τις βομβιστικές επιθέσεις της Μαδρίτης
Ο ΕΧΘΡΟΣ ΣΤΟΝ ΚΑΘΡΕΦΤΗ
Για ενα συγγραφέα όπως ο Λάιφ Ντέϊβιδσεν που είναι και δημοσιογράφος με ειδικότητα στις διεθνείς σχέσεις και βαθύς γνώστης του πρώην Ανατολικού μπλοκ λόγω της μακροχρόνιας υπηρεσίας του ως ανταποκριτής της Δανέζικης τηλεόρασης στη Μόσχα, είναι μεγάλος ο πειρασμός να γράψει ένα θρίλλερ που έχει ως αφετηρία τα γεγονότα της 11ης Σεπτεμβρίου 2001 στη Νέα Υόρκη, όταν ιπτάμενοι τρομοκράτες κατέλαβαν τα δυο επιβατηγά αεροπλάνα και τα έριξαν επάνω στο World Trade Center.
Έτσι και τώρα, ο Λ. ΝτεΪβιδσεν έχει δημιουργήσει ένα φοβερά ενδιαφέρον θρίλλερ διεθνούς κλάσεως, το οποίο σ’ αιχμαλωτίζει από την αρχή μέχρι το τέλος. Ένα βιβλίο που δεν μπορείς ν’ αφήσεις από τα χέρια σου μέχρι να το τελειώσεις.
«Ο ΕΧΘΡΟΣ ΣΤΟΝ ΚΑΘΡΕΦΤΗ» είναι ο τίτλος του μυθιστορήματος με κεντρικό πρόσωπο τον Vuk, τον επαγγελματία εκτελεστή, από το προηγούμενο θρίλλερ του Ντέϊβιδσεν ο «Δανός από τη Σερβία» όπου είχε αναλάβει να δολοφονήσει μια διάσημη συγγραφέα. Τον ξανασυναντούμε σε μια εκδρομή με μια ομάδα γιαπωνέζων επιχειρηματιών στις ΗΠΑ που παίζουν paintball. Στις ΗΠΑ ο Vuk έχει εγκατασταθεί μόνιμα και χρησιμοποιεί τις πρώην δολοφονικές του ικανότητες ως ξεναγός για επιχειρηματίες που αναζητούν λίγη ένταση στα σχέδια δράσης τους. Ο Vuk πιστεύει οτι έχει ξεφύγει πια από το παρελθόν του και μπορεί να ζήσει ήσυχα με τη γυναίκα του και τα δυο παιδιά τους. Όμως μια μέρα ο κόσμος αλλάζει όταν τ’ αεροπλάνα καταστρέφουν το World Trade Center. Ξαφνικά, οι αμερικανικές αρχές αρχίζουν να κυνηγούν τους μετανάστες και ο Vuk συλλαμβάνεται.
Εν τω μεταξύ στη Δανία ο πράκτορας των μυστικών υπηρεσιών της Δανίας Περ Τόφτλουντ ηγείται μιας ομάδας που ερευνά και παρακολουθεί πιθανούς ισλαμιστές τρομοκράτες στη Δανία. Ο Τόφτλουντ είναι παντρεμένος με τη δημοσιογράφο Λίζε που παραλίγο να σκότωνε ο Vuk στο «Δανό από τη Σερβία». Όμως δεν τα πάνε καλά μεταξύ τους, γιατί ο Τόφτλουντ είναι γυναικάς και εργασιομανής. Μαθαίνει οτι ο Vuk συνελήφθη στις ΗΠΑ και πρόκειται να εκδοθεί στη Δανία, όμως ξαφνικά πληροφορείται ότι ο Vuk πυροβολήθηκε ενώ προσπαθούσε να δραπετεύσει. Είναι αλήθεια όμως αυτό; Όχι, βέβαια. Οι αμερικανικές αρχές ανακάλυψαν ότι ο Vuk ξέρει κάτι που τους ενδιαφέρει.
Μετά την 11η Σεπτεμβρίου 2001 ο υπουργός Εξωτερικών των ΗΠΑ John Ashcroft διακήρυξε ότι οι ΗΠΑ δίνουν άσυλο σε ανθρώπους που θα τους βοηθήσουν στον πόλεμο κατά της τρομοκρατίας. Και ο Vuk μπορεί να βοηθήσει με πληροφορίες που συνδέουν την Αλ Κάιντα με το Ιράκ του Σαντάμ Χουσεϊν. Έτσι υπόσχονται άσυλο στον Vuk και την οικογένεια του. Κι αυτός ως αντάλλαγμα πρέπει να πάει στη δεύτερη πατρίδα του, τη Δανία, όπου μέσω ενός παλιού συμμαθητή του ισχυρίζεται οτι μπορεί να βρει πληροφορίες για ένα υψηλά ιστάμενο πρόσωπο της Αλ Κάιντα που αποδεικνύει τη σχεση Αλ Κάιντα και Ιράκ.
«Ο Εχθρός στον καθρέφτη» έχει ως θέμα ακριβώς αυτούς που δεν έχουν όνομα. Ο Λ. Ντέϊβιδσεν ξαναφέρνει στη ζωή δυο πρόσωπα από προηγούμενα μυθιστορήματα, τον Σέρβο Βουκ και τον παλιό του εχθρό, το Δανό μυστικό πράκτορα, Περ Τόφτλουντ. Οι δυο πρωταγωνιστές αρχίζουν ο καθένας χωριστά να κυνηγούν τους ίδιους ισλαμιστές τρομοκράτες και το κυνηγητό επεκείνεται από το γκέτο-προάστειο της Κοπεγχάγης, Ίσχοϊ, στη Μαδρίτη της Ισπανίας, όπου μια κρυφή ομάδα της Αλ Κάιντα περιμένει για να χτυπήσει.
Με σχεδόν προφητική ακρίβεια, ο συγγραφέας χτυπάει διάνα, σχετικά με τα τρομοκρατικά γεγονότα που διαδραματίστηκαν στην Μαδρίτη, όπου σκοτώθηκαν 200 άτομα. Και την ίδια εβδομάδα η Δανέζικη αστυνομία συνέλαβε έναν ύποπτο στο Ίσχοϊ, εκεί ακριβώς που διαδραματίζεται και το βιβλίο. (Το βιβλίο εκδόθηκε πριν τα γεγονότα της Μαδρίτης).
«Ο Εχθρός στον καθρέφτη» είναι συγχρόνως διασκεδαστικό και επιστημονικό σχόλιο πάνω στη σύγχρονη εποχή, στο γνώριμο βιρτουόζικο, αλλά και ευχάριστο χαμηλών τόνων στυλ του Λ. Ντέϊβιδσεν. Τα πρόσωπά του ζουν μέσα στις σελίδες και καταφέρνει να τους δώσει αισθήματα, έτσι που να παρουσιάζονται σαν άνθρωποι και όχι σαν πιόνια στη σκακιέρα του πολιτικού παχνιδιού.
log
Peer Hultberg
Europa har taget ham til sig
Peer Hultberg (8.11.1935-20.12.2007), var en dansk forfatter som var modernist, europæisk orienteret og dannet i ordets egentlige forstand. Det drejer sig om en personlighed som har tilbragt de sidst 30 år af sit rige liv i Hamborg. Han var en stor kender af den europæiske kultur, med en særlig specialisering i Østeuropa.
Han studerede filo
Nekrolog
Peer Hultberg
Europa har taget ham til sig
Peer Hultberg (8.11.1935-20.12.2007), var en dansk forfatter som var modernist, europæisk orienteret og dannet i ordets egentlige forstand. Det drejer sig om en personlighed som har tilbragt de sidst 30 år af sit rige liv i Hamborg. Han var en stor kender af den europæiske kultur, med en særlig specialisering i Østeuropa.
Han studerede filologi ved Københavns Universitet, hvor han lærte polsk. Desuden beherskede han flere andre østeuropæiske sprog. Han har haft ophold i Makedonien, Polen og London. Det er i London han opnåede sin ph.d. grad. Men hans interesser var ikke begrænset til sprogets hemmeligheder. Han følte sig tiltrukket af de indre kroge i den menneskelige sjæl. Han rejste til Zürich, hvor han studerede psykoanalyse/dybdepsykologi ved Jung-instituttet. Han blev færdig uddannet i 1987, hvor han først flyttede til Frankfurt og så til Hamborg sammen med sin kæreste og siden ægtemand, den schweiziske bileldkunster Alfred Wäspi, hvor han praktiserede indtil sin død. Hultberg var en psykoanalytiker som kunne sammenkæde filosofi og psykoanalyse, havde mange og trofaste klienter som kom langvejs fra for at få behandling. han samlede på malerier og skulpturer fra forskellige egne af verden og sugede viden til sig, især fra fag som filosofi, musik og litteratur.
I 1993 modtog han Nordisk Råds Litteratur pris for romanen "Byen og verden", han modtog Statens Kunstfonds livslange ydelse. Han blev i 2004 hædret med Det Dke Akademis Store Pris, desuden modtog han flere litterære priser i Tyskland. Få dage før sin død, udgav han sin sidste bog i Tyskland, "Eines Nachts", som vil udkomme på dansk til foråret 2007.
Avisen Die Zeit, skriver med begejstring om Hultbergs sproglige kunst, for han bruger talesprog og er stadig højlitteværk "Byen og verden", skildres livet i Viborg, hvor han bor sammen med sin adoptivforældre, en landsdommer familie som er tilflyttere fra Horsens, og hans interesse for bøger og klaver. Han var interesseret i europæsik politik, læste flere aviser dagligt om dansk og tysk politik og især Neue Züricher Zeitung, som han læsagligt og mente at den var den bedste dag avis i Europa. Han argumenterede for et frit og demokratisk europa. Han var en af de danskere som forlod fædrelandet, ikke fordi han var en eksentriker, men for at opleve auraen af den eur virkelighed i Tyskland. Hans romaner betegnes som europæiske.
Han udgav: Mytologisk landskab med Daphnes forvandling (1966), Desmond (1969), Requiem (1985), Præludier (1989), Byen og verden (1992), novelsamlingerne Fædra (1997), Kunstgreb (2000), Vennebogen og koglerier (2001), Tre skuespil (2004).
logi ved Københavns Universitet, hvor han lærte polsk. Desuden beherskede han flere andre østeuropæiske sprog. Han har haft ophold i Makedonien, Polen og London. Det er i London han opnåede sin ph.d. grad. Men hans interesser var ikke begrænset til sprogets hemmeligheder. Han følte sig tiltrukket af de indre kroge i den menneskelige sjæl. Han rejste til Zürich, hvor han studerede psykoanalyse/dybdepsykologi ved Jung-instituttet. Han blev færdig uddannet i 1987, hvor han først flyttede til Frankfurt og så til Hamborg sammen med sin kæreste og siden ægtemand, den schweiziske bileldkunster Alfred Wäspi, hvor han praktiserede indtil sin død. Hultberg var en psykoanalytiker som kunne sammenkæde filosofi og psykoanalyse, havde mange og trofaste klienter som kom langvejs fra for at få behandling. han samlede på malerier og skulpturer fra forskellige egne af verden og sugede viden til sig, især fra fag som filosofi, musik og litteratur.
I 1993 modtog han Nordisk Råds Litteratur pris for romanen "Byen og verden", han modtog Statens Kunstfonds livslange ydelse. Han blev i 2004 hædret med Det Danske Akademis Store Pris, desuden modtog han flere litterære priser i Tyskland. Få dage før sin død, udgav han sin sidste bog i Tyskland, "Eines Nachts", som vil udkomme på dansk til foråret 2007.
Avisen Die Zeit, skriver med begejstring om Hultbergs sproglige kunst, for han bruger talesprog og er stadig højlitterær.
I hans hovedværk "Byen og verden", skildres livet i Viborg, hvor han bor sammen med sin adoptivforældre, en landsdommer familie som er tilflyttere fra Horsens, og hans interesse for bøger og klaver. Han var interesseret i europæsik politik, læste flere aviser dagligt om dansk og tysk politik og især Neue Züricher Zeitung, som han læste dagligt og mente at den var den bedste dag avis i Europa. Han argumenterede for et frit og demokratisk europa. Han var en af de danskere som forlod fædrelandet, ikke fordi han var en eksentriker, men for at opleve auraen af den europæsike virkelighed i Tyskland. Hans romaner betegnes som europæiske.
Han udgav: Mytologisk landskab med Daphnes forvandling (1966), Desmond (1969), Requiem (1985), Præludier (1989), Byen og verden (1992), novelsamlingerne Fædra (1997), Kunstgreb (2000), Vennebogen og koglerier (2001), Tre skuespil (2004).
g
Peer Hultberg
Europa har taget ham til sig
Peer Hultberg (8.11.1935-20.12.2007), var en dansk forfatter som var modernist, europæisk orienteret og dannet i ordets egentlige forstand. Det drejer sig om en personlighed som har tilbragt de sidst 30 år af sit rige liv i Hamborg. Han var en stor kender af den europæiske kultur, med en særlig specialisering i Østeuropa.
Han studerede filologi ved Københavns Universitet, hvor han lærte polsk. Desuden beherskede han flere andre østeuropæiske sprog. Han har haft ophold i Makedonien, Polen og London. Det er i London han opnåede sin ph.d. grad. Men hans interesser var ikke begrænset til sprogets hemmeligheder. Han følte sig tiltrukket af de indre kroge i den menneskelige sjæl. Han rejste til Zürich, hvor han studerede psykoanalyse/dybdepsykologi ved Jung-instituttet. Han blev færdig uddannet i 1987, hvor han først flyttede til Frankfurt og så til Hamborg sammen med sin kæres
Nekrolog
Peer Hultberg
Europa har taget ham til sig
Peer Hultberg (8.11.1935-20.12.2007), var en dansk forfatter som var modernist, europæisk orienteret og dannet i ordets egentlige forstand. Det drejer sig om en personlighed som har tilbragt de sidst 30 år af sit rige liv i Hamborg. Han var en stor kender af den europæiske kultur, med en særlig specialisering i Østeuropa.
Han studerede filologi ved Københavns Universitet, hvor han lærte polsk. Desuden beherskede han flere andre østeuropæiske sprog. Han har haft ophold i Makedonien, Polen og London. Det er i London han opnåede sin ph.d. grad. Men hans interesser var ikke begrænset til sprogets hemmeligheder. Han følte sig tiltrukket af de indre kroge i den menneskelige sjæl. Han rejste til Zürich, hvor han studerede psykoanalyse/dybdepsykologi ved Jung-instituttet. Han blev færdig uddannet i 1987, hvor han først flyttede til Frankfurt og så til Hamborg sammen med sin kæreste og siden ægtemand, den schweiziske bileldkunster Alfred Wäspi, hvor han praktiserede indtil sin død. Hultberg var en psykoanalytiker som kunne sammenkæde filosofi og psykoanalyse, havde mange og trofaste klienter som kom langvejs fra for at få behandling. han samlede på malerier og skulpturer fra forskellige egne af verden og sugede viden til sig, især fra fag som filosofi, musik og litteratur.
I 1993 modtog han Nordisk Råds Litteratur pris for romanen "Byen og verden", han modtog Statens Kunstfonds livslange ydelse. Han blev i 2004 hædret med Det Danske Akademis Store Pris, desuden modtog han flere litterære priser i Tyskland. Få dage før sin død, udgav han sin sidste bog i Tyskland, "Eines Nachts", som vil udkomme på dansk til foråret 2007.
Avisen Die Zeit, skriver med begejstring om Hultbergs sproglige kunst, for han bruger talesprog og er stadig højlitterær.
I hans hovedværk "Byen og verden", skildres livet i Viborg, hvor han bor sammen med sin adoptivforældre, en landsdommer familie som er tilflyttere fra Horsens, og hans interesse for bøger og klaver. Han var interesseret i europæsik politik, læste flere aviser dagligt om dansk og tysk politik og især Neue Züricher Zeitung, som han læste dagligt og mente at den var den bedste dag avis i Europa. Han argumenterede for et frit og demokratisk europa. Han var en af de danskere som forlod fædrelandet, ikke fordi han var en eksentriker, men for at opleve auraen af den europæsike virkelighed i Tyskland. Hans romaner betegnes som europæiske.
Han udgav: Mytologisk landskab med Daphnes forvandling (1966), Desmond (1969), Requiem (1985), Præludier (1989), Byen og verden (1992), novelsamlingerne Fædra (1997), Kunstgreb (2000), Vennebogen og koglerier (2001), Tre skuespil (2004).
te og sid
Nekrolog
Peer Hultberg
Europa har taget ham til sig
Peer Hultberg (8.11.1935-20.12.2007), var en dansk forfatter som var modernist, europæisk orienteret og dannet i ordets egentlige forstand. Det drejer sig om en personlighed som har tilbragt de sidst 30 år af sit rige liv i Hamborg. Han var en stor kender af den europæiske kultur, med en særlig specialisering i Østeuropa.
Han studerede filologi ved Københavns Universitet, hvor han lærte polsk. Desuden beherskede han flere andre østeuropæiske sprog. Han har haft ophold i Makedonien, Polen og London. Det er i London han opnåede sin ph.d. grad. Men hans interesser var ikke begrænset til sprogets hemmeligheder. Han følte sig tiltrukket af de indre kroge i den menneskelige sjæl. Han rejste til Zürich, hvor han studerede psykoanalyse/dybdepsykologi ved Jung-instituttet. Han blev færdig uddannet i 1987, hvor han først flyttede til Frankfurt og så til Hamborg sammen med sin kæreste og siden ægtemand, den schweiziske bileldkunster Alfred Wäspi, hvor han praktiserede indtil sin død. Hultberg var en psykoanalytiker som kunne sammenkæde filosofi og psykoanalyse, havde mange og trofaste klienter som kom langvejs fra for at få behandling. han samlede på malerier og skulpturer fra forskellige egne af verden og sugede viden til sig, især fra fag som filosofi, musik og litteratur.
I 1993 modtog han Nordisk Råds Litteratur pris for romanen "Byen og verden", han modtog Statens Kunstfonds livslange ydelse. Han blev i 2004 hædret med Det Danske Akademis Store Pris, desuden modtog han flere litterære priser i Tyskland. Få dage før sin død, udgav han sin sidste bog i Tyskland, "Eines Nachts", som vil udkomme på dansk til foråret 2007.
Avisen Die Zeit, skriver med begejstring om Hultbergs sproglige kunst, for han bruger talesprog og er stadig højlitterær.
I hans hovedværk "Byen og verden", skildres livet i Viborg, hvor han bor sammen med sin adoptivforældre, en landsdommer familie som er tilflyttere fra Horsens, og hans interesse for bøger og klaver. Han var interesseret i europæsik politik, læste flere aviser dagligt om dansk og tysk politik og især Neue Züricher Zeitung, som han læste dagligt og mente at den var den bedste dag avis i Europa. Han ar
Nekrolog
Peer Hultberg
Europa har taget ham til sig
Peer Hultberg (8.11.1935-20.12.2007), var en dansk forfatter som var modernist, europæisk orienteret og dannet i ordets egentlige forstand. Det drejer sig om en personlighed som har tilbragt de sidst 30 år af sit rige liv i Hamborg. Han var en stor kender af den europæiske kultur, med en særlig specialisering i Østeuropa.
Han studerede filologi ved Københavns Universitet, hvor han lærte polsk. Desuden (20beherskede han flere andre østeuropæiske sprog. Han har haft ophold i Makedonien, Polen og London. Det er i London han opnåede sin ph.d. grad. Men hans interesser var ikke begrænset til sprogets hemmeligheder. Han følte sig tiltrukket af de indre kroge i den menneskelige sjæl. Han rejste til Zürich, hvor han studerede psykoanalyse/dybdepsykologi ved Jung-instituttet. Han blev færdig uddannet i 1987, hvor han først flyttede til Frankfurt og så til Hamborg sammen med sin kæreste og siden ægtemand, den schweiziske bileldkunster Alfred Wäspi, hvor han praktiserede indtil sin død. Hultberg var en psykoanalytiker som kunne sammenkæde filosofi og psykoanalyse, havde mange og trofaste klienter som kom langvejs fra for at få behandling. han samlede på malerier og skulpturer fra forskellige egne af verden og sugede viden til sig, især fra fag som filosofi, musik og litteratur.
I 1993 modtog han Nordisk Råds Litteratur pris for romanen "Byen og verden", han modtog Statens Kunstfonds livslange ydelse. Han blev i 2004 hædret med Det Danske Akademis Store Pris, desuden modtog han flere litterære priser i Tyskland. Få dage før sin død, udgav han sin sidste bog i Tyskland, "Eines Nachts", som vil udkomme på dansk til foråret 2007.
Avisen Die Zeit, skriver med begejstring om Hultbergs sproglige kunst, for han bruger talesprog og er stadig højlitterær.
I hans hovedværk "Byen og verden", skildres livet i Viborg, hvor han bor sammen med sin adoptivforældre, en landsdommer familie som er tilflyttere fra Horsens, og hans interesse for bøger og klaver. Han var interesseret i europæsik politik, læste flere aviser dagligt om dansk og tysk politik og især Neue Züricher Zeitung, som han læste dagligt og mente at den var den bedste dag avis i Europa. Han argumenterede for et frit og demokratisk europa. Han var en af de danskere som forlod fædrelandet, ikke fordi han var en eksentriker, men for at opleve auraen af den europæsike virkelighed i Tyskland. Hans romaner betegnes som europæiske.
Han udgav: Mytologisk landskab med Daphnes forvandling (1966), Desmond (1969), Requiem (1985), Præludier (1989), Byen og verden (1992), novelsamlingerne Fædra (1997), Kunstgreb (2000), Vennebogen og koglerier (2001), Tre skuespil (2004).
gumenterede for et frit og demokratisk europa. Han var en af de danskere som forlod fædrelandet, ikke fordi han var en eksentriker, men for at opleve auraen af den europæsike virkelighed i Tyskland. Hans romaner betegnes som europæiske.
Han udgav: Mytologisk landskab med Daphnes forvandling (1966), Desmond (1969), Requiem (1985), Præludier (1989), Byen og verden (1992), novelsamlingerne Fædra (1997), Kunstgreb (2000), Vennebogen og koglerier (2001), Tre skuespil (2004).
en ægtemand, den schweiziske bileldkunster Alfred Wäspi, hvor han praktiserede indtil sin død. Hultberg var en psykoanalytiker som kunne sammenkæde filosofi og psykoanalyse, havde mange og trofaste klienter som kom langvejs fra for at få behandling. han samlede på malerier og skulpturer fra forskellige egne af verden og sugede viden til sig, især fra fag som filosofi, musik og litteratur.
I 1993 modtog han Nordisk Råds Litteratur pris for romanen "Byen og verden", han modtog Statens Kunstfonds livslange ydelse. Han blev i 2004 hædret med Det Danske Akademis Store Pris, desuden modtog han flere litterære priser i Tyskland. Få dage før sin død, udgav han sin sidste bog i Tyskland, "Eines Nachts", som vil udkomme på dansk til foråret 2007.
Avisen Die Zeit, skriver med begejstring om Hultbergs sproglige kunst, for han bruger talesprog og er stadig højlitterær.
I hans hovedværk "Byen og verden", skildres livet i Viborg, hvor han bor sammen med sin adoptivforældre, en landsdommer familie som er tilflyttere fra Horsens, og hans interesse for bøger og klaver. Han var interesseret i europæsik politik, læste flere aviser dagligt om dansk og tysk politik og især Neue Züricher Zeitung, som han læste dagligt og mente at den var den bedste dag avis i Europa. Han argumenterede for et frit og demokratisk europa. Han var en af de danskere som forlod fædrelandet, ikke fordi han var en eksentriker, men for at opleve auraen af den europæsike virkelighed i Tyskland. Hans romaner betegnes som europæiske.
Han udgav: Mytologisk landskab med Daphnes forvandling (1966), Desmond (1969), Requiem (1985), Præludier (1989), Byen og verden (1992), novelsamlingerne Fædra (1997), Kunstgreb (2000), Vennebogen og koglerier 01), Tre skuespil (2004).
i 2000 Det Nationale Indikatorprojekt
i 2002-2006 National Strategi for Kvalitetsudviking i det danske sundhedsvæsen
i 2004 Den danske Kvalitesmodel for Sundhedsvæsenet.
ar præget fagets udvikling internationalt, men også de navne som har været afgørende for sygeplejeudvikling i Danmark. En stor del af de personreferencer er dedikeret teoretikere som har sat deres præg på teoriudvikling. Denne har bevæget sig i tidens løb væk fra sygeplejen som religiøs gerning og over til en videnskabelig og verdsliggjort praksis, jf. kald på s. 167-169.
Mange af disse teoretikere er kvinder som har beskæftiget sig med teoretiske spørgsmål omkring sygplejens forståelse og dets kerneområde. De er hovedsagligt amerikanske og norske forskere. Nogle af dem er danske, men det er de færreste af dem.
I de store træk skal sygepleje forstås, iflg. bogen, som en videnskabelig praksis hvor relationen og mestring af ressourcer spiller en afgørende rolle. Den seneste udvikling i et dansk sammenhæng er optimering af ophold på et hospital, hvor sengedagene har ikke den samme varighed som før. I bestræbelsen på at effektivisere sygeplejen og gør den tisvarende moderne som en tjenesteydelse som udspringer fra et erhvervsvirksomhed, udgør de kliniske vejledninger de retningslinier som mange sygehusafdelinger skal overholde, hvis de skal nå de mål som er sat fra politisk side. De kliniske vejledninger skal udmunde i et accelereret operationsforløb som skulle resultere i et tilfredsstillende patientforløb. Ordet accelereret operationsforløb, findes ikke i leksikon. Til gengæld findes der en detaljeret gennemgang af patientforløbbegrebet på s. 242.
Denne leksikon beskæftiger sig ikke med en enegyldig definition af sygepleje, men begrebet defineres under lemaet kerneområde på s. 169 og som en bestanddel af mere specifikke former for sygepleje, såsom specialsygepleje, kardiologisk sygepleje, primær, psykiatrisk, fundamentalsitisk sygepleje, traumatologisk, somatisk sygepleje, forebyggelse, gynækologisk sygepleje m.fl.
Bogen angiver ikke en definition af begrebet risikostyring som er et emne som optager sundhedspersonalet meget i den senere tid, heller ikke med begrebet utilsigtede hændelser som beskæftiger sig med de fejl som sker i behandling af indlagte patienter og som drejer sig også om sygeplejerskenes ansvar. Der findes ikke nogen statistik i leksikon om de patientklager som retter sig specifik mod sygeplejersker og det er en mangel fordi der findes få klager som vedrører sygeplejersker. Det juridiske grundalg som regulerer sygeplejerskenes virke er at finde både i emner som sundhedsloven og loven om sygeplejersker på s.319 og 342.
Det danske sundhedsvæsenet sætter mål som udtrykkes ved hjælp af indikatorer som kriterier og standarder. Indikatorerne behandles som en del af emnet sygeplejestandard på s. 350-51, men ikke på selvstændig vis. Bogen beskæftiger sig meget med sygeplejerskeuddannelsen både som et selvstændigt afsnit på s.344-350 og som en del af det danske uddannelsesystem på s. 377-382. Socialhjælper og assistentuddannelsen behandles på s. 302-304. Der bruges alt for meget god spalteplads til emner som kunne evt. behandles på kortere vis. Man kunne måske kombinere emnerne som et indslag. Den økonomiske prioritering af sundehdsvæsenet foretages under emnet sundhedsøkonomisk evaluering som er en fremragende analyse set i forhold til gældende etik. Den skildres på s. 328-332. Professor Keld-Møller Pedersen ville blive meget tilfreds, hvis han læste dette indslag. Der findes ikke en reference til K.M.Pedersen som har haft en så stor indflydelse på de økonomiske profilering af det danske sundhedsvæsen.
Bogen er præget af den humanistiske/filosofiske og samfundvidenskabelig synsvinkel uden at glemme at tage de økonomiske og naturvidenskabelige elementer i brug og definere dem for at vise at forskningsbaseret sygepleje er en sammensætning af teknologiske og håndværksmæssige praktiker som præger sygeplejefaget i dag. Et fag som forsøger at klargøre sin position i nudagens sundhedsvæsenet og i særlig grad på hospitalerne i en magtkamp mod administratorer og læger.
Denne leksikon definerer begreber som er relevante med forskellige former for sygepleje, sygeplejerskeuddannelsens udvikling og fagets udvikling i øvrigt.
Leksikons opfattelse af sygepleje ses i lyset af den nyeste videnskabelig udvikling indenfor sygeplejen, som er blevet et fag med en bestemt identitet og karakter. Sygeplejen ses her som et humanistisk og samfundsviden
Sygeplejeleksikon
Denne leksikon definerer begreber som er relevante med forskellige former for sygepleje, sygeplejerskeuddannelsens udvikling og fagets udvikling i øvrigt.
Leksikons opfattelse af sygepleje ses i lyset af den nyeste videnskabelig udvikling indenfor sygeplejen, som er blevet et fag med en bestemt identitet og karakter. Sygeplejen ses her som et humanistisk og samfundsvidenskabeligt kundkabsområde, hvor sygeplejersken og social- og sundhedsassistenten ses som to udøvere af en faglig praksis som befinder sig vist indenfor sygdomsområdet, men hvor deres funktioner og kompetencer er forskellige og udgør to forskellige niveauer.
Denne lsksikon karakteriseres af det historiske overblik omkring sygeplejeudvikling og hvordan sygeplejen initieredes med vågekoner og andet uuddannet plejepersonale i 1800-tallet for at komme ned til den aktuelle udvikling som præges af forskning, evidens, dokumentation og teknologi. Historisk set, er sygepleje et fag som er typisk kvindefag som ikke er egnet til tøssedrenge. Med uddannelsesreformen i 2001, begyndte flere mænd at interessere sig i at blive uddannet som sygeplejersker og det er det er en tendens der fortsætter.
Bogen er opdelt med relevante begreber og et persongalleri som inkluderer både de udenlandske personligheder som har præget fagets udvikling internationalt, men også de navne som har været afgørende for sygeplejeudvikling i Danmark. En stor del af de personreferencer er dedikeret teoretikere som har sat deres præg på teoriudvikling. Denne har bevæget sig i tidens løb væk fra sygeplejen som religiøs gerning og over til en videnskabelig og verdsliggjort praksis, jf. kald på s. 167-169.
Mange af disse teoretikere er kvinder som har beskæftiget sig med teoretiske spørgsmål omkring sygplejens forståelse og dets kerneområde. De er hovedsagligt amerikanske og norske forskere. Nogle af dem er danske, men det er de færreste af dem.
I de store træk skal sygepleje forstås, iflg. bogen, som en videnskabelig praksis hvor relationen og mestring af ressourcer spiller en afgørende rolle. Den seneste udvikling i et dansk sammenhæng er optimering af ophold på et hospital, hvor sengedagene har ikke den samme varighed som før. I bestræbelsen på at effektivisere sygeplejen og gør den tisvarende moderne som en tjenesteydelse som udspringer fra et erhvervsvirksomhed, udgør de kliniske vejledninger de retningslinier som mange sygehusafdelinger skal overholde, hvis de skal nå de mål som er sat fra politisk side. De kliniske vejledninger skal udmunde i et accelereret operationsforløb som skulle resultere i et tilfredsstillende patientforløb. Ordet accelereret operationsforløb, findes ikke i leksikon. Til gengæld findes der en detaljeret gennemgang af patientforløbbegrebet på s. 242.
Denne leksikon beskæftiger sig ikke med en enegyldig definition af sygepleje, men begrebet defineres under lemaet kerneområde på s. 169 og som en bestanddel af mere specifikke former for sygepleje, såsom specialsygepleje, kardiologisk sygepleje, primær, psykiatrisk, fundamentalsitisk sygepleje, traumatologisk, somatisk sygepleje, forebyggelse, gynækologisk sygepleje m.fl.
Bogen angiver ikke en definition af begrebet risikostyring som er et emne som optager sundhedspersonalet meget i den senere tid, heller ikke med begrebet utilsigtede hændelser som beskæftiger sig med de fejl som sker i behandling af indlagte patienter og som drejer sig også om sygeplejerskenes ansvar. Der findes ikke nogen statistik i leksikon om de patientklager som retter sig specifik mod sygeplejersker og det er en mangel fordi der findes få klager som vedrører sygeplejersker. Det juridiske grundalg som regulerer sygeplejerskenes virke er at finde både i emner som sundhedsloven og loven om sygeplejersker på s.319 og 342.
Det danske sundhedsvæsenet sætter mål som udtrykkes ved hjælp af indikatorer som kriterier og standarder. Indikatorerne behandles som en del af emnet sygeplejestandard på s. 350-51, men ikke på selvstændig vis. Bogen beskæftiger sig meget med sygeplejerskeuddannelsen både som et selvstændigt afsnit på s.344-350 og som en del af det danske uddannelsesystem på s. 377-382. Socialhjælper og assistentuddannelsen behandles på s. 302-304. Der bruges alt for meget god spalteplads til emner som kunne evt. behandles på kortere vis. Man kunne måske kombinere emnerne som et indslag. Den økonomiske prioritering af sundehdsvæsenet foretages under emnet sundhedsøkonomisk evaluering som er en fremragende analyse set i forhold til gældende etik. Den skildres på s. 328-332. Professor Keld-Møller Pedersen ville blive meget tilfreds, hvis han læste dette indslag. Der findes ikke en reference til K.M.Pedersen som har haft en så stor indflydelse på de økonomiske profilering af det danske sundhedsvæsen.
Bogen er præget af den humanistiske/filosofiske og samfundvidenskabelig synsvinkel uden at glemme at tage de økonomiske og naturvidenskabelige elementer i brug og definere dem for at vise at forskningsbaseret sygepleje er en sammensætning af teknologiske og håndværksmæssige praktiker som præger sygeplejefaget i dag. Et fag som forsøger at klargøre sin position i nudagens sundhedsvæsenet og i særlig grad på hospitalerne i en magtkamp mod administratorer og læger.
Denne lsksikon karakteriseres af det historiske overblik omkring sygeplejeudvikling og hvordan sygeplejen initieredes med vågekoner og andet uuddannet plejepersonale i 1800-tallet for at komme ned til den aktuelle udvikling som præges af forskning, evidens, dokumentation og teknologi. Historisk set, er sygepleje et fag som er typisk kvindefag som ikke er egnet til tøssedrenge. Med uddannelsesreformen i 2001, begyndte flere mænd at interessere sig i at blive uddannet som sygeplejersker og det er det er en tendens der fortsætter.
Bogen er opdelt med relevante begreber og et persongalleri som inkluderer både de udenlandske personligheder som har præget fagets udvikling internationalt, men også de navne som har været afgørende for sygeplejeudvikling i Danmark. En stor del af de personreferencer er dedikeret teoretikere som har sat deres præg på teoriudvikling. Denne har bevæget sig i tidens løb væk fra sygeplejen som religiøs gerning og over til en videnskabelig og verdsliggjort praksis, jf. kald på s. 167-169.
Mange af disse teoretikere er kvinder som har beskæftiget sig med teoretiske spørgsmål omkring sygplejens forståelse og dets kerneområde. De er hovedsagligt amerikanske og norske forskere. Nogle af dem er danske, men det er de færreste af dem.
I de store træk skal sygepleje forstås, iflg. bogen, som en videnskabelig praksis hvor relationen og mestring af ressourcer spiller en afgørende rolle. Den seneste udvikling i et dansk sammenhæng er optimering af ophold på et hospital, hvor sengedagene har ikke den samme varighed som før. I bestræbelsen på at effektivisere sygeplejen og gør den tisvarende moderne som en tjenesteydelse som udspringer fra et erhvervsvirksomhed, udgør de kliniske vejledninger de retningslinier som mange sygehusafdelinger skal overholde, hvis de skal nå de mål som er sat fra politisk side. De kliniske vejledninger skal udmunde i et accelereret operationsforløb som skulle resultere i et tilfredsstillende patientforløb. Ordet accelereret operationsforløb, findes ikke i leksikon. Til gengæld findes der en detaljeret gennemgang af patientforløbbegrebet på s. 242.
Denne leksikon beskæftiger sig ikke med en enegyldig definition af sygepleje, men begrebet defineres under lemaet kerneområde på s. 169 og som en bestanddel af mere specifikke former for sygepleje, såsom specialsygepleje, kardiologisk sygepleje, primær, psykiatrisk, fundamentalsitisk sygepleje, traumatologisk, somatisk sygepleje, forebyggelse, gynækologisk sygepleje m.fl.
Bogen angiver ikke en definition af begrebet risikostyring som er et emne som optager sundhedspersonalet meget i den senere tid, heller ikke med begrebet utilsigtede hændelser som beskæftiger sig med de fejl som sker i behandling af indlagte patienter og som drejer sig også om sygeplejerskenes ansvar. Der findes ikke nogen statistik i leksikon om de patientklager som retter sig specifik mod sygeplejersker og det er en mangel fordi der findes få klager som vedrører sygeplejersker. Det juridiske grundalg som regulerer sygeplejerskenes virke er at finde både i emner som sundhedsloven og loven om sygeplejersker på s.319 og 342.
Det danske sundhedsvæsenet sætter mål som udtrykkes ved hjælp af indikatorer som kriterier og standarder. Indikatorerne behandles som en del af emnet sygeplejestandard på s. 350-51, men ikke på selvstændig vis. Bogen beskæftiger sig meget med sygeplejerskeuddannelsen både som et selvstændigt afsnit på s.344-350 og som en del af det danske uddannelsesystem på s. 377-382. Socialhjælper og assistentuddannelsen behandles på s. 302-304. Der bruges alt for meget god spalteplads til emner som kunne evt. behandles på kortere vis. Man kunne måske kombinere emnerne som et indslag. Den økonomiske prioritering af sundehdsvæsenet foretages under emnet sundhedsøkonomisk evaluering som er en fremragende analyse set i forhold til gældende etik. Den skildres på s. 328-332. Professor Keld-Møller Pedersen ville blive meget tilfreds, hvis han læste dette indslag. Der findes ikke en reference til K.M.Pedersen som har haft en så stor indflydelse på de økonomiske profilering af det danske sundhedsvæsen.
Bogen er præget af den humanistiske/filosofiske og samfundvidenskabelig synsvinkel uden at glemme at tage de økonomiske og naturvidenskabelige elementer i brug og definere dem for at vise at forskningsbaseret sygepleje er en sammensætning af teknologiske og håndværksmæssige praktiker som præger sygeplejefaget i dag. Et fag som forsøger at klargøre sin position i nudagens sundhedsvæsenet og i særlig grad på hospitalerne i en magtkamp mod administratorer og læger.
quality wine designation of the Ionian islands. The Robola of Cephalonia classification applies to specific communes in the southern part of the island, and to vineyard areas with an altitude of 50 mtrs, (164 feet) or higher. Apart from Robola, one of the most important varieties is TSAOUSI, which can be found as a table and a wine grape. A white grape to find around Ionia and Cephalonia is Goustilidi, known as Vostilidi and Goustolidi.
Thiako red and white and Thiniatiko.
PRODUCERS: DIVINO WINES
DOMAINE FOIVOS, Theodore Orkopoulos
|
|